Winter Sale er i gang - Se alle tilbud her ❄️
Bestil inden kl. 15 og modtag i morgen 📦

Din kurv

Din kurv er tom

Guide til rengøring og vedligeholdelse af din diffuser

Guide til rengøring og vedligeholdelse af din diffuser

For at få den bedste duftoplevelse og forlænge levetiden på din diffuser, anbefaler vi, at du rengør den jævnligt. En ren diffuser sikrer en mere effektiv forstøvning og en ren, behagelig duft.

Når du bruger æteriske olier, kan der med tiden opstå olie- og vandrester i diffuseren. Hvis de ikke fjernes, kan det påvirke både duftstyrken og diffuserens funktion.

 

Let rengøring

Vi anbefaler en hurtig rengøring efter brug, især hvis du skifter duft.

1. Sluk diffuseren og tag stikket ud.

2. Tøm vandbeholderen for overskydende vand og olie.

3. Tør indersiden af med en blød, tør klud.

4. Rens ultralydspladen i bunden forsigtigt med en vatpind for at fjerne eventuelle olierester.

Denne enkle rutine hjælper med at holde din diffuser frisk og klar til næste brug.

 

Grundig rengøring 

Hvis du bruger din diffuser ofte, eller oplever at den ikke forstøver jævnt, kan en mere grundig rengøring hjælpe.

1. Fyld beholderen halvt op med rent vand.

2. Tilsæt 1 spiseskefuld hvid eddike.

3. Tænd diffuseren og lad den køre i 5–10 minutter.

4. Sluk diffuseren, tøm beholderen og skyl grundigt med rent vand.

5. Tør efter med en blød klud.

Eddiken hjælper med at opløse olie- og kalkrester og holder diffuseren i optimal stand.

Ved genstridige kalkrester, kan ultralydspladen renses forsigtigt med en vatpind let fugtet med husholdningssprit.


Gode råd til vedligeholdelse

• Brug gerne filtreret eller kalkfattigt vand for at mindske kalkaflejringer.

• Lad ikke vand stå i diffuseren, når den ikke er i brug.

• Tør altid diffuseren helt, før du sætter den væk.

• Undgå skrappe rengøringsmidler eller opvaskemaskine, det kan beskadige diffuseren.

 

Har du spørgsmål til din diffuser, eller brug for hjælp til vedligeholdelse, er du altid velkommen til at kontakte os på kontakt@nordic-wellness.dk 🌿

Tidligere indlæg
Tilbage til Artikler