Massage er ikke kun dejligt, det kan også gøre underværker for både dit fysiske og mentale helbred. Massage virker generelt afslappende og udspændende på muskulaturen. Det egner sig derfor godt til behandling af både smerter, spændinger, hævelser og skader i musklerne. Når der gennem massage skabes smertelindring, eller der bliver løsnet op for spændinger, opnås der en generel afslappende effekt på både kroppen og psyken som helhed. Dette kan især også være gavnligt, hvis du er stresset eller har fordøjelses- og søvnproblemer.
Massage kan give:
• Bedre kredsløb og fordøjelse
• Øget blodgennemstrømning i muskler og væv
• Balance i nervesystemet
• Større bevægelighed i led
• Større velvære og livskvalitet
Massage kan nedsætte:
• Kroniske smerter (eksempelvis spændingshovedpine)
• Ryg- og nakkeproblemer
• Hovedpine, migræne
• Stress
• Uro i kroppen
• Koncentrationsbesvær
• Risikoen for overbelastningsskader
Massage mod smerter
Massage øger blodgennemstrømningen og fjerner derved hurtigere affaldsstoffer i spændte muskler og ikkeelastisk bindevæv. Dette kan i sig selv lindre ømhed og smerter. Massagens arbejde med bindevævet forlænger, strækker og smidiggør desuden dit bindevæv, som vil mindske spændinger i kroppen. Derudover udløser massage endorfiner, som vi også kalder for kroppens egne morfinstoffer. Endorfiner hæmmer hjernens evne til at opfatte smerte. Derved kan ubehag og smerter føles mindre eller helt forsvinde.
Døjer du med muskelsmerter, kan vi bl.a. anbefale at prøve en massagepistol, som er oplagt til dig, der er genereret af smerter i hverdagen. En massagepistol kan bruges til hele kroppen, men er især god til de store muskelgrupper. Er du mest plaget af gener i skuldre og ryg, kan du med fordel bruge vores massagekrave, som er med til at forebygge spændinger, knuder og myoser.
Massage mod stress
Massage øger niveauerne af dopamin og serotonin og sænker niveauet af stresshormonet kortisol i blodet. Berøringen af huden frigiver desuden hormon, et såkaldt socialt hormon, som blandt andet aktiverer tilknytningen til andre mennesker, fx som det ses mellem barn og forældre. De hormonelle påvirkninger gør dig gladere, og det mindsker din risiko for at blive stresset, angst eller deprimeret.
Massage mod hovedpine og migræne
Massage kan være godt at kombinere med andre former for sygdomsbehandling. Hvis du døjer med spændingshovedpine eller andre hovedpineformer, for eksempel spændingsrelateret migræne, kan massage reducere antallet af anfald, varigheden af dem og graden af smerte og ubehag.
Med vores øjenmassage kan du hurtigt og nemt opleve afslappende massage omkring øjnene, som hjælper med at lindre hovedpine og anstrengelse. Denne øjenmassage masserer blidt pande, øjne og tindinger med et mildt lufttryk og vibrationer. Lider du af migræne, spændingshovedpine eller andet omkring dette område, er denne perfekt til dig.
Massage for at styrke immunforsvaret
Massage virker beroligende og reducerer mængden af stresshormoner i kroppen. Som nævnt i afsnittet omkring smerter, fremmer massage blodgennemstrømningen og den udrensningsproces, der transporterer affaldsstoffer væk. Massage kan også øge mængden af protein, der beskytter mod blandt andet infektioner i blodet. Dette kan alt sammen være med til at styrke dit immunforsvar.
Massage for en bedre nattesøvn
Massage afslapper, afstresser og beroliger både kroppen og hjernen. Det øger udskillelsen af serotonin og melatonin, som er stoffer, der fremmer den gode nattesøvn. Det vil gøre, at du nemmere falder i søvn, samtidig med, at det medvirker til at give dig en bedre søvnrytme.
Massage for mere effektiv restitution
Når massagen afslapper dine muskler, stiger blodgennem-strømningen og giver mere ilt og næring til dem, samtidig med at affaldsstoffer hurtigere fjernes. Det giver en mere effektiv restitution. Hvis du træner meget eller træner hårdt, kan massage hjælpe dig med at blive hurtigere klar igen og undgå skader.
Til dig der træner eller dyrker meget sport i hverdagen, kan vi også anbefale en massagepistol, som hjælper dig med at restituere hurtigere og mere effektivt. En massagepistol er fx perfekt til ømme muskler efter en hård træning i fitnesscentret, eller til trætte og ømme ben efter en fodboldkamp.
Hos Nordic-wellness har vi et stort udvalg af massageudstyr, som kan hjælpe dig, hvis du døjer med muskel- og ledsmerter, spændingshovedpine eller hvis du bare ønsker mere afslapning i hverdagen. Du kan finde vores massageudstyr her.